Vi skal flytte. Vi har begge to fået nye og bedre jobs inde i byen. De bedre lønninger, vi får, gør det muligt for os at kunne købe en ejerlejlighed i byen, og det er en drøm, der går i opfyldelse. Vi har længe gerne villet flytte ind til byen, fordi vi synes, at vi bruger for lang tid på transport frem og tilbage mellem arbejde og hjem.
Vi har også fået en revisor og en ejendomsmægler til at regne lidt på, hvad vi kan få for vores hus. Vi skal jo sælge det. Vi har fået at vide, at vi har en rimelig stor chance for at få en rigtig god pris for det. Så fremtiden ser lys ud. Bedre jobs bedre månedsløn, en lækker lejlighed i byen, som vi jo gerne vil bruge. (Vi holder meget af at gå på udstillinger og i teatret – og det er der ikke så meget af her.) Alligevel, så er der et eller andet, der er lidt trist.
Jeg kan ikke helt sætte fingeren på, hvad det er. Men det har måske noget at gøre med, at vi har boet her i 7 år og faktisk er faldet godt til. Nu skal vi til at sige farvel til vores naboer.
Vores vinduespudser
Vi skal sige farvel til vores vinduespudser fra Glostrup som vi har haft til at komme ca. hver anden måned i de syv år, vi har boet her. Han har været trofast, og vi har sat pris på hans arbejde.
Måske er det også noget med, at jeg faktisk er lidt usikker på det her med at skulle flytte i lejlighed. Jeg er jo vant til at have et hus og en have. Nu får jeg en lejlighed – med balkon. Men det er jo ikke det samme. Jeg ved godt, at man godt kan stille nogle potteplanter på sin balkon. Men det giver alligevel ikke så mange muligheder for at få jord under neglene.
Mange fordele
På den anden side, der er, så mange plusser ved, at vi skal flytte til byen, i forhold til hvor mange minusser der er. Og der kan vi jo bruge MEM Polering – de er bare gode. Så jeg skulle måske tage at lægge den der lidt selvmedlidende holdning fra mig, og bare springe ud i det nye eventyr. Og helt sikkert er det: Der er jo også smukke parker i byen, som man kan besøge. Hvis det nu skulle være, at man kommer til at savne følelsen af græs under fødderne!
Ja, jeg modsiger mig selv. Jeg ved det godt. Men sådan er det altså, når man står i den her situation: På den ene side skal jeg sige goddag til noget nyt og spændende – og på den anden side, skal vi sige farvel til noget kendt og trygt.
Jeg kommer helt sikkert ikke til at fortryde vores valg. Jeg er glad for, at vi kommer videre i vores liv og karrierer. Jeg skal bare lige forbi denne her usikkerhed, der rammer mig, hver gang, jeg står overfor noget nyt.
Og jeg skal da også nok få en tryg og sikker hverdag inde i byen.
