Min søn er 12 år gammel. Han er allerede ved at blive en ung mand. Jeg kan se det på ham, når han inviterer den pige fra sin klasse herover. Han er forelsket. Uden at vide det. Det er sjovt. Det er også lidt skræmmende. Som forælder har jeg haft ham i 15 år nu. Om et år er han måske allerede på vej et helt andet sted hen som menneske – ikke fysisk. Han får ikke lov til at flytte hjemmefra som 16-årig. Ikke tale om. Det er min lov.
Provokerende
Men jeg må indrømme, at han provokerer mig en gang imellem. Måske uden at ville det – og vide det selv. Fx kom han hjem fra skole en dag her i sidste uge og spurgte mig om, hvad forskellen på en forsvarsadvokat i strafferet og en strafferetsadvokat er. Jeg kunne ikke svare ham. Umiddelbart tænkte jeg, at det har noget at gøre med, på hvilken side af bordet advokaten sidder. Er han – eller hun – blevet beskikket til at forsvare en kriminel, eller er han / hun blevet hyret af en familie, som vil sikre, at deres familiemedlem får den mildeste straf muligt. Min søn havde de samme tanker, sagde han.
Forsvarsadvokat eller arbejdsskade?
Men så kom det næste spørgsmål: ”Hvad nu, hvis du, far kommer ud for en arbejdsskade på din arbejdsplads. Du er nødt til at lægge sag an imod din arbejdsgiver. Har du, så brug for en forsvarsadvokat, eller en arbejdsskade advokat?” Og som tilføjelse til sit spørgsmål spurgte han, om det skal være en forsvarsadvokat med viden om strafferet. Jeg må sige, at jeg ikke anede, hvad eller hvordan jeg skulle svare på hans spørgsmål.
Jeg slog hans spørgsmål hen sådan lidt i spøg for at undgå at vise ham, at jeg er på fuldkommen, bar bund her. Jeg sendte ham i seng. ”Nu er det nok med spørgsmål om advokater. I seng. Sov godt. Vi taler videre i morgen.”
Han gik i seng. Men jeg er sikker på, at han har ligget og tænkt meget over det her med arbejdsskader, forsvar, straf og advokater. Fordi den efterfølgende morgen spurgte han mig, om han måtte komme med mig på arbejde for at se, hvad jeg laver til hverdag.
Jeg er jurist. Ansat som fuldmægtig i et firma, der ofte ryger lidt på kant med loven. Det er et ingeniørfirma, der er specialiseret i at lave store kontorbygninger. Og dem er der brug for her i området. Derfor har de brug for en advokat, der kan gennemskue alt i bygningsreglementerne i lokalplanerne, og som har godt kendskab til, hvad planloven siger. Og det kan jeg. Jeg ved alt om planloven, kommuneplaner og lokalplaner. Jeg ved, hvad der skal til, for at en entreprenør kan få dispensation eller ikke få den. Jeg ved, hvad der er blevet besluttet omkring områdets fremtid. På en måde kan man sige, at jeg er forsvarsadvokat for firmaet.
Jeg ved dog intet om strafferet eller arbejdsskader. Så jeg bliver nok nødt til at forklare min søn, at en jurist ikke altid har det mest interessante job.
