Jeg elsker at stå op om sommeren, tage min kaffe på terrassen inden det bliver for varmt og lige se at disen letter i haven og at det begynder at vågne op og alle dyrene begynder at starte deres dag, blomsterne åbner sig og det bliver til en ny dag i haven.

Efter morgenkaffen hopper jeg typisk i arbejdstøjet og går i gang med at arbejde i haven, mange gange er det i drivhuset det starter. Det er der jeg lige får kigget til tomaterne, nippet blade af og sikrer at der er vand til dem alle samme, krydderurterne får lige lidt forstøver og dørene bliver åbnet således at bierne kan komme ind og bestøve alle planterne.

Det næste der skal tjekkes er hvordan det går med jordbær og om der er nogle som lige skal plukkes og tages med ind til en lækker frokost. Det er vigtigt for mig at der i haven er en masse frugter og grøntsager som man kan spise direkte fra planten og ikke først skal skrælle og tilberede. Det er nok også derfor jeg har valgt ikke have have kartofler i haven.

Lige for tiden er jeg ved at bygge et par foderstationer til egern i baghaven, jeg synes det kunne være hyggeligt at have nogle egern i baghaven som så kan være en del af hele haven og bidrage til den diversitet jeg synes er et must i en have som vores. I forvejen har vi små redepladser og kasser til flagermus og småfugle så de også kan komme i haven og finde deres plads. Det er hyggeligt at have aktivitet i haven både om dagen og om natten. Om dagen er det fuglene som flyver rundt og er aktive, mens om natten er det flagermusene som suser rundt og mæsker sig i insekter.

Jeg har ventet længe nok nu. Ingen sommerferie til udlandet, sådan som vi plejer. En kedelig sommerferie til Fyn, hvor vi så på gadekær, spiste mad på små kroer og kørte rundt i det fynske landskab. Det er ikke lige mig. Det indrømmer jeg. Romantik og idyl i overdosis. Det går ikke længere. Jeg skal have noget kosmopolitisk.

Jeg aner ikke, hvad der er sket. Kan simpelthen ikke huske det. Jeg ved bare, at jeg er vågnet op på hospitalet. Mine forældre sidder og kigger på mig med alvorlige miner. Min mor græder. Min far ser helt grå ud. ”Hvad er der sket?”, ”Du er blevet overfaldet! Kan du huske noget?” Min far ryster af vrede kan jeg se. Jeg har ondt i hovedet. Min arm er forbundet, og jeg kan mærke en pulseren og banken ved mine kinder.

Nu har vi siddet her og ventet i 4 timer. Flyet er forsinket. Og jeg er ved at blive rigtig godt arrig, over at vi ikke får nogen som helst information om, hvornår vi kan forvente at komme afsted. Total tavshed fra flyselskabets side. De kunne da godt lige give information, om flyet faktisk er kommet afsted på vej herover. Men nej. Intet.

Min store pige på 4 år er ved at hjælpe mig med at bage. Vi skal bage de her teboller, som hun og min mand elsker. Han har nemlig fødselsdag i dag, og når han kommer hjem, så holder vi fest for ham. Det er en almindelig tirsdag, og den rigtige fest for venner og familie skal holdes i den kommende weekend. Men vi syntes, ligesom at vi også skal fejre han i dag.