Jeg aner ikke, hvad der er sket. Kan simpelthen ikke huske det. Jeg ved bare, at jeg er vågnet op på hospitalet. Mine forældre sidder og kigger på mig med alvorlige miner. Min mor græder. Min far ser helt grå ud. ”Hvad er der sket?”, ”Du er blevet overfaldet! Kan du huske noget?” Min far ryster af vrede kan jeg se. Jeg har ondt i hovedet. Min arm er forbundet, og jeg kan mærke en pulseren og banken ved mine kinder.
Advokaten i Aarhus
Jeg fortæller, at jeg kan huske, at jeg var på vej hjem efter at have skrevet opgave sammen med min studiekammerat. Men det er det.
Mine forældre forklarer mig, at de har ringet efter en advokat i Aarhus, fordi politiet, som ringede dem op, har fortalt, at vi får brug for sådan én. Jeg skal have offererstatning. Jeg kommer til at sidde i rullestol resten af mit liv. Lægerne var kede af det. Men efter at de har holdt mig i søvntilstand og ganske langsomt har vækket mig nu, har de konstateret, at den brækkede ryghvirvel også har forsaget en lammelse fra taljen og ned. Chancerne for, at jeg nogensinde kommer til at gå igen, er meget små. Jeg vil få et tilbud om genoptræning, men det vil sætte udsætte mine studier i lang tid.
Det kommer som et chok for mig. Jeg forsøger at forstå, hvad det er, de siger til mig. Det kan jeg ikke.
Vores advokat i Fredericia
Min mor forsøger at være optimistisk. Hun fortæller mig, at de vil finde de bedste advokater Aarhus overhovedet har. Og deres egen advokat i Fredericia vil også være med på sagen. Voldsmændene er fundet og arresteret, og mine forældre har lagt sag an imod dem.
Det var en ung mand, der havde fundet mig, da han var på vej til gymnasiet den næste morgen. Han havde ringet efter en ambulance og politiet. Han kunne se, at jeg var blevet slået meget slemt. Lægerne havde konstateret, at jeg var blevet overfaldet.
Ganske langsomt dukker der noget op i hovedet på mig. Jo, jeg havde set to mænd stå og vente nede på hjørnet til den lille gade, jeg plejer at cykle gennem for at skyde genvej hjem. Det var regnvejr, og kl. var ca. 12 om aftenen. Jeg fortæller mine forældre, hvad jeg kan huske. Kommer til at græde. Rullestol – resten af mit liv. Ikke tale om. Jeg kan ganske langsomt mærke, at jeg bliver rasende. Jeg vil i genoptræning hurtigt. Og jeg vil have erstatning. Hvad kan man gøre. Det skal gå hurtigt. Og hvad med mine studier? Jeg skulle jo til at skrive afgangsopgave til efteråret. Det bliver så udsat nu.
Mine forældre siger, at vi nok skal klare det hele. Vi skal bare lige have mit liv organiseret igen.
Jeg skal i første omgang vente på, at ryghvirvlen heler. Det vil tage nogle uger. Derefter kan jeg begynde i genoptræning. Og så ser vi, hvad der sker. Men først skal du tale med advokaten i Fredericia, så han kan forberede retssagen. Og advokaterne i Aarhus vil tage sig af sagen om erstatningskrav.
