Min fætter Poul er fiskeribetjent. Der er ikke tale om et fuldtidsjob, så det er mest i weekender, han er ude at tjene lidt ekstra som fiskeribetjent på strandene ud til Kattegat i det nordlige Jylland. Hans opgave går primært ud på at kontrollere, at de mennesker, der fisker i havet, nu også har et gyldigt fisketegn, for det kræves, hvis man vil fiske i danske farvande.
Forleden dag fortalte han om en lidt pudsig oplevelse, han havde på stranden i søndags. En gruppe unge mænd var på vej ud på en veritabel undervandsjagt, og de var ved at iføre sig våddragter, da Poul mødte dem. Han fik øje på nogle harpuner, der lå i strandsandet og åbenbart bare ventede på at blive taget med ud i vandet og brugt til at skyde fisk.
Derfor så Poul sig nødsaget til at afbryde de unge mennesker, mens de var ved at iføre sig deres dykkerudstyr, for at sikre sig, at de nu også havde de nødvendige fisketegn. Den forespørgsel blev de noget forundrede over, for – som de sagde – der kræves da ikke fisketegn for at dykke.
Poul kunne så meddele dem, at når man medbringer harpuner, så har han da lov til at gå ud fra, at det var meningen, at de ville ud i vandet for at skyde fisk.
Det bekræftede de men bedyrede også, at de aldrig havde hørt om, at den slags kræver fisketegn. De lovede at bringe sagen i orden, og Poul valgte at lade dem slippe for bøde.
