Det er en udbredt misforståelse, at det er et svaghedstegn at søge professionel hjælp hos psykologer og lignende. Faktisk er det stik modsat. Hvis man har fået pådraget sig noget, der har en negativ effekt på ens emotionelle velvære, er det svagt at undlade at gøre noget ved det! Og der er ikke forskel på at gå til lægen og få syet et sår eller gå ud og få psykologhjælp til et såret sind!
Sagen er jo, at alle mennesker – lige fra reddere til elitesoldater – tager noget med sig fra de begivenheder, som de via deres job er vidner til. Eller ligefrem en aktiv del af.
Krise i sindet?
Der er stor forskel på, hvordan vi mennesker reagerer på voldsomme oplevelser som tilskadekomst, død, overfald m.m. Det, der er sikkert, er, at ALLE har en reaktion, og INGEN kan være upåvirkede.
Forskellen ligge ri, hvad der sker i vores tanker, når begivenheden er overstået. Nogle kan bearbejde det alene eller med kolleger, mens andre tager det mere ind. Det er sidstnævnte gruppe af mennesker, der er i reel risiko for at pådrage sig lidelser som stress og PTSD.
Hvis traumateriserende oplevelser ikke behandles af professionelle med samtale og debriefing, vil de fleste i den gruppe, der ikke magter det selv, blive ramte på kort eller længere sigt.
Derfor er det så afgørende vigtigt, at der er et beredskab parat, hvis behovet opstår. Og her er det vigtigt, at der er adgang til krisepsykologer døgnet rundt. Ulykker kender ikke til almindelig arbejdstid, og det gør slid på sind og psyke heller ikke.
For eksempel Nordisk Krisekorps har denne service, hvor man overalt i Skandinavien kan komme til en krisepsykolog 24 timer i døgnet. Faktisk kan de endda tilbyde indledende terapeutisk samtale efter et traume via Skype, og det er en fremragende ide, da ulykker jo ofte sker i mere øde egne i Skandinavien. Eller offshore for eksempel.
