Da jeg var omkring 18-19 år, stod jeg foran at skulle flytte hjemmefra, og jeg havde en stor drøm om at flytte fra en lille by i Jylland til København. I København så jeg alle mulighederne, og jeg havde netop fået at vide, at jeg var kommet ind på kokkeskolen derovre. Nu blev jagten sat ind på at finde en lejlighed. Meningen var at jeg skulle bo sammen med min søster og hendes kæreste, så vi ledte efter noget med minimum 2 værelser og en fællesstue.
Vi var ude at se mange lejligheder, før vi besluttede os for en lejlighed i det centrale København. Der skulle males og opsættes en skillevæg, før det kom til at passe med fordelingen af værelser, og der skulle gøres lidt ved køkkenet, men var forholdsvist overkommeligt. Indtil der kom styr på lejligheden havde min søster og jeg i fællesskab lejet noget lagerplads, hvor vi kunne have nogle af vores ting, indtil lejligheden var helt indflytningsklar. Det var godt nok kun en måned, at vi brugte det, men det frigav en masse plads arbejdsplads i lejligheden.
Tiden gik, og jeg kom godt i gang med skolen og fandt også en kæreste. Forholdet holdt dog ikke længe, da han var meget dominerende og bestemmende, så ham gad jeg ikke spilde min tid på. Efter nogen tid begyndte jeg også at tvivle på om jeg skulle være kok. Jeg nød stadig at lave mad, men det virkede som et meget konkurrencepræget fag, hvilket jeg ikke var forberedt på – og ej heller trivedes i. Jeg valgte dog at gøre grunduddannelsen færdig og sluttede forløbet af med tre topkarakterer. Herefter stod det hen i det uvisse, hvad min fremtid skulle indeholde. Jeg havde stadig et stort netværk af familie og venner i Jylland, som trak i mig, men jeg nød også at bo i København. Tiden gik med at søge job, men det var svære tider, og de hang bestemt ikke på træerne. Det som endte med at give bonus, var da jeg kom igennem nåleøjet og blev udvalgt til en stilling hos Fjord Line, som sejler mellem Hirtshals og forskellige norske byer. Her har jeg foreløbigt arbejdet i 4 måneder. Jeg har nogle søde kolleger, og jeg er rigtig glad for jobbet.