Min store pige på 4 år er ved at hjælpe mig med at bage. Vi skal bage de her teboller, som hun og min mand elsker. Han har nemlig fødselsdag i dag, og når han kommer hjem, så holder vi fest for ham. Det er en almindelig tirsdag, og den rigtige fest for venner og familie skal holdes i den kommende weekend. Men vi syntes, ligesom at vi også skal fejre han i dag.

Min datter står på en høj skammel, så hun kan være med til at veje mel og måle mælk. Vi skal have de rigtige forhold ned i skålen. Hun vakler helt bevidst med skamlen. Det skræmmer mig gang på gang, men hun holder balancen hver gang. Nu kommer vi til det sjove: Bollerne skal formes. Jeg giver hende en klump dej, og hun begynder at rulle den på køkkenbordet. Vi får lavet 12 fine boller. Jeg sætter dem i ovnen, stiller timeren, og fortæller hende, at hun ikke må pille ved nogen af knapperne på ovnen.
Imens bollerne bliver bagt, går vi ind i stuen. Vi skal pakke gaverne ind til min mand.

Vi har købt noget fint gavepapir, og bånd. Hun får ikke lov til at klippe papiret, men hun må gerne sætte klistermærker på gavepapiret. Vi har købt en boremaskine til ham. Han ønsker sig sådan en. Han er glad for de her DIY-projekter og arbejder meget med træ. Jeg har også brugt timer i herretøjsforretningernes afdelinger for jakker til mænd, fordi han ønsker sig en dynejakke. Sådan en lun én, han kan have på, når han står ude i værkstedet og nørkler med sine projekter. Jakken er svær at pakke pænt ind. Det er nemt nok at trykke den sammen, så den ikke fylder så meget, men lige så snart man griber ud efter gavepapiret så ’puster den sig op igen’. Min pige griner ad mig, da jeg sukker højt for 3. gang efter endnu et forsøg på at pakke den ind. Jeg folder jakken sammen igen og beder hende om at sætte sig op på den. Det gør hun. Jeg finder gavepapiret og får endelig viklet det om jakken, så det ser nogenlunde pænt ud.

Timeren bipper, og vi styrter ud i køkkenet. Jeg håber, at jeg har ramt rigtigt med tiden, som bollerne skulle bage. Det har jeg. De er flotte og gyldne og dufter af kardemomme. Det er fristende at skære én op og smøre den med koldt, frisk smør og hapse den. Så det gør vi. Min datter elsker det. Hun vil have mere, men vi bliver enige om at vente til, far også er hjemme. Han skal da også smage bollerne.
Da han kommer hjem, styrter min pige i favnen på ham. ”Far, jeg sad på din jakke, da mor pakkede den ind”. Nåda. Så er den overraskelse ikke længere en overraskelse. ”Og jeg har bagt boller til dig”. Nåda, nu overdriver du vist min lille tøs! Min mand og datter kommer ind i stuen til mig. Jeg har sat boller og smør og marmelade frem. Og to store pakker med hjælpeløse klistermærker venter på at blive pakket ud.

Disclaimer

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *