Selv om det nu er næsten et år siden, at vores sygeplejerske, Karen, blev ansat på det ældrecenter, som jeg har fornøjelsen at være leder af, kan jeg tydeligt huske den ansættelsessamtale, vi havde med hende. Hun var som ret erfaren sygeplejerske absolut kvalificeret til den stilling, vi havde ledig, men hun havde også et ekstra plus på sit CV, som bestemt var medvirkende til, at det var hende, vi valgte til stillingen.
Karen havde nemlig været igennem lidt efteruddannelse. Hun havde gennemført et anerkendt kursus, så hun kunne kalde sig stresscoach. Under ansættelsessamtalen påpegede hun, at det jo er en kendt sag, at stress ikke kun rammer mennesker med et travlt arbejde. Der er også mange ældre, der reelt er ramt af stress, som i mange tilfælde hænger sammen med, at de er startet på en helt ny form for tilværelse, efter at de ikke længere har kunnet bo i deres eget hjem.
Jeg kan huske, at Karen luftede sine egne synspunkter om, at den slags problemer blandt ældre mennesker er et alt for overset problem i samfundet, for mange af dem har reelt brug for en egentlig stress behandling, hvis de skal kunne nyde de sidste år af livet. Jeg var ikke uenig med hende i det synspunkt, og jeg havde det godt med at vælge hende til den ledige stilling, så hun som en del af det daglige arbejde kan give de af vores beboere, der har brug for det, en professionel stress hjælp med det formål at forbedre deres hverdag.
Og der gik ikke ret langt tid, efter at Karen var begyndt i jobbet hos os, før vi kunne mærke gode resultater af hendes indsats. Det var hende selv, der via det daglige arbejde fik øje på de beboere, der viste symptomer på stress i mindre eller sværere grad, hvorefter hun tog fat i dem og startede med noget samtaleterapi.
I de sværere tilfælde brugte Karen også en form for mindfulness stress behandling, som hun havde stiftet bekendtskab med under sin uddannelse, og det havde hun absolut succes med. Vi kunne alle sammen mærke på de beboere, som Karen havde haft under behandling, at de i løbet af forbavsende kort tid fik det bedre. Det var også en stor fordel for personalet, for når de ældre ikke føler sig stressede, er de ganske enkelt mere omgængelige i det daglige, så de er langt lettere at kommunikere med for centrets medarbejdere.
Karen fortalte mig på et tidspunkt, at hun havde erfaret, at det i mange tilfælde handler om at give de ældre noget mere selvværd, for netop det skifte i tilværelse fra at bo i eget hjem til at bo på et center, hvor det er andre, der træffer de fleste beslutninger, har en tilbøjelighed til at nedbryde selvværdet, og det er i høj grad medvirkende til at forstærke de stresssymptomer, som de pågældende er blevet ramt af.
Så alt i alt har det været en stor gevinst for både beoerne og os andre på centret, at vi fik ansat Karen.
