Når vi sætter os ind i bilen for drage afsted, er det sjældent uden elektroniske hjælpemidler. Jeg tror ganske enkelt ikke, at vores børn tror, at man kan køre meget længere end om i det lokale supermarked uden at have alverdens elektronik med under armen.
Og denne lørdag var ingen undtagelse. Dog skulle vi i dag køre en noget længere tur. Nemlig fra det nordjyske Frederikshavn til Fredericia i det sydjyske for at besøge min kones søster og hendes familie.
Så vanen tro var det helt store arsenal af elektronik pakket sammen og klar til et tage med på turen: To stk. iPads, to telefoner og så lige nogle dvd film til at sætte på afspilleren i bilen. Alt var klappet og klart, nøjagtig som det skulle være.
Men ligesom med al elektronikken, så har vi også tillagt os en anden vane. Og det er, at vi ikke er særlig gode til at komme ud af døren i ordentlig tid. Så lige pludselig var klokken blevet mange – alt for mange. Og vi skulle virkelig til at skrue tempoet i vejret, hvis vi skulle nå til Fredericia til frokosttid, som aftalt.
Ingen elektronik
Så ind i bilen gik det i fuld fart og afsted ud på motorvejen og sydpå. Efter omkring 40 minutters kørsel var vi nået til omkring Aalborg – og så var det, at katastrofen indtrådte: I al vores hast for at komme afsted, havde vi glemt tasken med al den livsvigtige elektronik. Og lige som ungerne nu allerede så småt var ved at være trætte af køreturen og vi havde dæmpet på dem flere gange, skulle en god film eller et spil på iPad’en være redningen. Og det var i sandhed en katastrofe! Hvis ungerne så småt var begyndt at blive utålmodige og umulige, så gik det da helt galt, da de opdagede, at alle deres elskede elektroniske ejendele, stadig stod hjemme i tasken i gangen. Beskyldningerne fløj gennem luften om hvem der var den skyldige. Men uanset hvad, så var der ikke noget at gøre – tingene var ikke kommet med, og vi kunne ikke ændre på.
Min kone og jeg kom med adskillige forslag om, hvad man så kunne give sig til. Alt fra at holde øje med kilometerstene i vejkanten til at tælle gule, røde eller blå biler blev foreslået. Men intet af det vandt selvfølgelig gehør hos børnene.
Brætspillene blev redningen
Men ligesom vi troede, at alle muligheder var udtømte, kom min kone i tanke om et sæt gamle rejsespil, som vi havde liggende i en lille kasse under passagersædet. Og minsandten om ikke det viste sig, at de godt kunne bruges. Det var dog først efter endnu em omgang protester fra ungerne, at de endelig overgav sig og indså, at de ligeså godt kunne prøve spillene nu hvor de elektroniske gadgets i hvert fald ikke var tilgængelige.
De smarte rejse brætspil var nogen vi havde købt et par år tidligere på hyggeonkel.dk. Vi havde egentlig aldrig rigtig fået dem brugt. Men nu kom der endelig gang i dem omme på bagsædet. Og det viste sig altså, at man sagtens kan klare en køretur gennem det jyske uden hverken telefon, iPad eller dvd film. Og resten af køreturen gik faktisk som en leg uden de store problemer. Vi blev simpelthen reddet af vores brætspil, som bare havde ligget og gemt sig under sædet.
