Svensk mode er altid godt

Hvis der er en ting, som de fleste af os har glædet os til, så er det vist sommervejret. Og skal man tro DMI, så er det endelig på vej. Det betyder altså grill, fadøl, god musik og godt selskab. Men, det er jo ikke det hele – for os modeelskere betyder det nemlig også, at vi kan få opdateret den kedelige garderobe. I dette blogindlæg vil jeg derfor skrive lidt om, hvad jeg vil have investeret i.

Sommermoden plejer altid at centrere sig omkring farver og prints, og det er om noget, en ting der tiltaler mig. Jeg længes efter at smide jordfarverne i kælderen, og i stedet hoppe i en farverig t-shirt. Så vidt jeg lige kan se, så bliver det især farver som gul, orange og rød der kommer til at dominere. Men det er jo ikke ensbetydende med, at du absolut skal gå klædt i de mere skrigende nuancer.

Must-haves til din sommergarderobe

Det første jeg absolut skal have købt, er en denimjakke. Jeg har mange gange fortrudt, at jeg ikke fik købt en sidste år. Jeg er kun blevet mere og mere vild med denimjakken, så nu skal det være. Valget er faldet på en lækker jakke fra Dr. Denim i sort. Den er utroligt alsidig, og der findes ikke meget, som den ikke umiddelbart passer til.

Derudover så skal jeg have købt mig et par solbriller – eller shades som de unge siger. Jeg havde i første omgang tænkt, at jeg ville ofre mine sparepenge på et par RayBan, men jeg tror, at jeg har ombestemt mig. Jeg plejer at være så dårlig til at passe på den slags, så det er sikkert bare spild af penge. I stedet bliver det nok bare et par billige solbriller i modellen Wayfarer. Hvis jeg nu skulle få dem væk, så er det ikke helt så surt, som hvis jeg havde et par til flere tusinde kroner.

Slutteligt så skal jeg havde købt stort ind af shorts. Jeg ved dog ikke, endnu, hvilke det bliver. Har du nogle forslag, så skriv endelig en kommentar til dette indlæg.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *